Galleri

Baggrund

For mig er det tomme lærred fantasiens legeplads. Jeg griber ofte fat i velkendte motiver, det kan være en frugt, et ansigt, et træ, en dans, en stemning, eller noget helt andet som inviteres ind i en legende undersøgelse på lærredet. Jeg er optaget af med form, mønster og farver at danne nye fantasiens rum, nogle gange for derefter at gå på tværs og bryde illusionen om det tredimensionelle rum på fladen.
Jeg oplever det at være kreativt skabende som en opdagelsesrejse ind i et landskab, hvor noget virker gammelkendt, men for hver ny kunstnerisk erfaring fører mig videre ind i ukendt terræn. Derfor er rejsen altid spændende.
Jeg elsker at udforske farvernes indbyrdes samspil, og ofte skrues der godt op for farvernes intensitet i billedet, det må godt larme lidt. Med en skæven til blandt andet surrealisme og pop-art arbejder jeg hen imod at finde og fastholde min egen stil, hvorimod motiverne ændrer sig efterhånden som der skal opdages nyt på vejen.
Uddannelser, som har præget mig som kunstner
Billedpædagog fra Peter Sabroe seminariet
Kunstskolen v/ Marianne Xenia Lassen eksamineret af billedkunstner Viera Collaro
Århus kunstskole v/ Byhøjskolen
Dramaturgi v/ Århus Universitet
Silkeborg kunstskole
Korte kurser hos blandt andet: Indigo Richards, Tine Hind, Max Parylewicz, Karen Degett
Udvalgte udstillinger
Soloudstilling på Højbjerg bibliotek
Åbent Hus weekender i kunstnerværkstederne Krapplak og Chokoladefabrikken
Soloudstilling på Kattegatcenteret, Grenaa
KP forårsudstilling, Århus
Påske og sommerudstillinger i værkstedsfællesskabet Grenaa Dampvæveri
Afgangsudstilling i Spinderihallerne, Vejle
Fællesudstilling på Kulturcentret Kiers Gaard, Højer

Kontakt

Jeg er med i det skønne ”Billedkunstnerværkstedet Krapplak”, som ligger Oddervej 93, i baggården. Det er i Højbjerg nær Aarhus.
Ring: 61260470
Skriv: kunst@karenlisbeth.dk
Tjek os også ud på www.krapplak.dk

Eller send en besked her: